Tip en ven Tip en ven Udskriftsvenlig Udskriftsvenlig Sidetræ Sidetræ

Indhold Du er her: Forside > Thisted Nyheder

Thisted

Velkommen i Sct. Thøgers Kirke!

Dåb i Sct. Thøgers kirke
Den 4. oktober var en glædens dag i Thisted. Her blev Victor Petru Dan Marcussen nemlig døbt af sognepræst Jude Kulas. Velkommen i Den katolske Kirkes fællesskab til Victor og et stort tillykke til hele familien.

Om kirken i Thisted
Et helligt rum ved Jyllands vestkyst, er den bedste betegnelse for Sct. Thøgers Kirke i Thisted. Når man kommer ind i kirken, fornemmer man straks det liv og den tro, som blomstrer i og omkring kirken. Der er nemlig alle muligheder for stilhed, bøn og reflektion over livets store spørgsmål.

Menigheden udgør en fast skare af troende, som værner om den lille kirke. Hver sommer strømmer livet dog ind i kirken, som følge af det store antal af turister, der finder tid til at fejre messe under ferien i Danmark. Menigheden i Sct. Thøgers kirke er derfor slet ikke uvant med nye ansigter, og man fornemmer straks den gæstfrihed, der kendetegner det lille samfund.

Kirken er åben for besøgende i forbindelse med kirkens aktiviteter på lørdage. Efter messen er alle velkommen til at nyde en kop kaffe i selskab med menigheden, og her er der også mulighed for samtale med præsten.

For blot 1 krone købte menigheden i Thisted Sct. Thøgers kirke af den Katolske-Apostolske menighed i året 1971.

Den 28. marts samme år indviede Biskop Hans L. Martensen kirken.

Der er messe i Sct. Thøgers kirke om lørdagen kl. 15.30. Den 1. og den 3. lørdag i måneden er messen dog afløst af Ordets Liturgi. Se nærmere om messeprogrammet i den aktuelle plan på hjemmesidens forside.


Keld som passer og plejer kirken i Thisted

 

---
Senest opdateret den 05/10-2011 14:10