|
At blive firmet/konfirmeret er en stor
begivenhed for både de unge og deres familie. Det er et
sakramente. Der er lejlighed til en glædesfest. Firmelsen/
konfirmationen har sit udspring i den første pinse.
Firmelse og dåb hører sammen. Da den unge
blev døbt blev han eller hun Guds barn. I firmelsen stiller
den unge sig og sit liv til rådighed for Gud.
I firmelsen modtager den unge Guds
Helligånd.
Den unge har nået en alder, hvor han eller
hun begynder at forstå, hvad det betyder at leve som kristen
og bliver i firmelsen styrket i dette.
Den unge sendes nu ud i verden for at leve
sit liv efter den specielle tanke og vilje, som Gud har med
præcist dette menneske.
Jesus levede hele sit liv i nær sammenhæng
med Helligånden, ja, han er sågar undfanget af Helligånden.
Ganske som man ikke kan forestille sig Jesu liv uden
Helligånden, sådan kan man heller ikke forestille sig et
kristent menneskes liv uden.
I firmelsen bliver den unge salvet.
Salvelse er bl.a. tegn på overflod og glæde. Det er troens
og Helligåndens overflod og glæde, den unge mødes med.
Salvelsen er også Helligåndens segl på et
menneske. Nu hører dette menneske fuldgyldigt Gud til. Det
hører til Guds ejendomsfolk. Man er taget i Guds tjeneste.
Biskoppen, der firmer den unge, beder bl.a.: ”send
Helligånden, Talsmanden, til dem, giv dem visdoms og
forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, kundskabs og fromheds
Ånd og opfyld dem med gudsfrygts Ånd"
|