|
Et sakramente er en hellig handling.
Ægteskabet er et sakramente. Det er et
billede på Guds enhed med sit folk. Ægteskabet afspejler
denne enhed.
Mennesket er ikke skabt til at være alene
– dette er forudsætningen for menneskehedens eksistens.
Mennesket er skabt til at være to – og blive til flere.
Det er Guds selv, der velsigner jeres
kærlighed, når I i kirken siger ja til at elske og ære
hinanden. Han lægger sit ”ja” til jeres ”ja”.
Guds ”ja” er styrken i jeres liv med
hinanden og de børn, I måske får. I det ”ja” kan I hente
styrke, når jeres kærlighed måske bliver slidt af hverdagens
krav og af de forskelle I har, som de to forskellige
mennesker I er.
”De skal være eet kød”, det er Guds
tanke, men det betyder ikke, at I skal være ens. Tværtimod,
så er I to forskellige mennesker. Men som to forskellige
mennesker, skal I leve i enhed.
Det, som Gud velsigner, er altid bestemt
til at være frugtbart. Sådan også med ægteskabet.
Frugtbarhed kan forstås på forskellig måde. Der er dels
børnene, men der er også det, at I, som den fælles base I
bliver, har en rigdom at give til andre.
At holde af

og holde ud
og holde sammen,
det er ægteskabets store kunst.
Men det er også ægteskabets rigdom.
Det er ægteskabets store styrke.
|