Enhver, der har begået en alvorlig synd, skal gennem skriftemål forsone sig med Gud og kirkens fællesskab, før han eller hun modtager kommunionen.

   Kirken opfordrer alle katolikker til regelmæssigt at skrifte for at modtage Guds nåde - i det mindste en gang om året.

   For at skriftemålet er gyldigt, må du indse din skyld og have et fortsæt om at ændre på dit liv (anger), synden - synderne - skal bekendes, og du skal acceptere boden. Absolutionen er den helt centrale del i sakramentet.

   Der vil en stor del af året være et fast tidspunkt for skriftemål – se ”Livet i sognet”. Men du kan også få en aftale med præsten.

   Du kan frit vælge mellem at bruge skriftestolen i kirken eller samtaleværelset.

   Du skal udføre den pålagte bod snarest muligt.

"Skriftemål” - ”Bodens Sakramente”- ”Forsoningens Sakramente” - mange navne, der dækker det samme.

Vi er mennesker. Vi ved, at vi synder – også selv om det måske ikke er det, vi gerne vil.

I synden stiller vi os uden for det nære venskab med Gud og uden dette venskab, bliver livet koldt og trist.

Jesus fortæller en lignelse om en søn, der drog hjemmefra og bortødslede alt det gode, han havde med sig.

Men han længtes og vendte hjem igen, og hans far tog imod ham med åbne arme. Han havde længtes efter den dag, hvor sønnen gik i sig selv og vendte tilbage.

Det er et billede på Gud.

Også han længes efter, at vi går i os selv og kommer til ham og siger ”undskyld”. Han venter på os med åbne arme. Der er intet, han hellere vil end at tilgive os.

Der er vel næppe nogen, der synes, at et skriftemål er noget behageligt og rart!  Men det er en dårlig samvittighed heller ikke. Det er heller ikke behageligt og rart at være fanget ind i synd.

Skriftemålet er en gave! Også selv om det ikke er rart og behageligt.

For når man bekender sin synd for Gud og præsten, der er Guds fysiske øre, sker der noget med en selv. Tilgivelsen – absolutionen – er ikke kun ord. Det er Gud, der handler med og i mennesket. Livet bliver anderledes. Mennesket bliver anderledes. Det er ikke sikkert, at vi ændrer os så hurtigt vi gerne vil. Men det er et skridt i den rigtige retning.

I skriftemålet favnes vi af Guds åbne arme og møder hans kærlighed.

Den fortabte søn vender hjem