|
Hvordan er det muligt, at Gud har sendt
mig
til at være en af hans præster?
Jeg som er så lille et instrument
i hans velbesatte orkester.
Splittet og lunkent er mit unge sind,
vildsom og skummel er vejen.
Og den brændende busk jeg så,
gør mig blot sky og forlegen.
Jeg, som sidder bortgemt og stum
og aldrig ser sommerens blomster,
fik lov at stå i et helligt rum
og vidne blandt Herrens fromme.
Fader, så stærk er din herligheds sol,
som flyder i grænseløse strømme,
at du kan få selv en sprukken fiol
til at skælve af spillemandsdrømme.
Nils Bolander
Jeg ville være en simpel rørfløjte,
som blæser Guds melodi.
Jeg ville være et svumlmende sejl
men Åndens stormvejr i,
en navnløs røst, som nøder og råber,
er rungende råb.
Hvem jeg er, spiller ingen rolle,
ej heller hvor jeg kommer fra,
blot mit enkle, mit fattige liv
kunne prædike Guds godhed.
Nils
Bolander
|