Præstevielsen

 

Sct. Mariæ Kirke
Kastetvej 1
9000 Aalborg
tlf. 9879 6347
www.katolsk-nord.dk

Sct. Mariæ Kirke
 

 

Modtag og disse af vor hånd,

udrust dem med din sandheds Ånd

til vidner om dit ord, din fred,

din tro, dit håb, din kærlighed

 

O, lån dem ild af himmelsk art,

og giv dem lys, som brænder klart!

O, giv dem mund, som ånder trøst,

og lån du dem din egen røst!

 

                     Lovsang 578 v. 4 og 5

 

  

 Er du en ung mand, der oplever en tilskyndelse til at være præst, er det en god ide at opsøge din præst og tale med ham om det. Det er en stor beslutning, og du kan have brug for nogen til at hjælpe dig med at blive afklaret.

 Det kræver menneskelig og åndelig modenhed at blive præst, men også et dybt bønsliv samt intellektuelle evner til at kunne klare studierne.

 Du skal have en samtale med biskoppen, som gennem samtalen skønner, om der er realisme i kaldet. I finder ud af, hvor og hvornår studierne kan begynde.

 I løbet af studierne afprøves kaldets bæredygtighed også – bl.a. igennem praktik og samtaler med en åndelig vejleder.

Først ved diakonvielsen kaldes kandidaten endeligt til begyndelsen på sit præstelige liv

 

En præst er et menneske, der er kaldet til fuldkommen at koncentrere sig om Gud og arbejdet i Kirken. Derfor giver han afkald på kone og børn (cølibat).

Præstevielsen kan derfor på sin vis sammenlignes med ægtevielsen.

Gennem præstens tjeneste bliver Kristus, som Kirkens hoved, gjort nærværende og synlig i menigheden. Det betyder ikke, at præsten er holdt fri fra fejl og mangler.  Men det betyder at præsten, især i messen og ved forvaltningen af sakramenterne, står i Jesu sted – er Jesu jordiske redskab.

Jesus udvalgte sig 12 apostle og sendte dem ud i verden for at forkynde evangeliet, og denne sendelse er fortsat uafbrudt siden apostlenes dage. Stadig sender Jesus Kristus mennesker. Alle sendes ud med evangeliet, men biskopper og præster sendes på en særlig måde.

Præstens opgave er den samme som apostlenes: at forkynde at Gudsriget er kommet nær gennem prædiken, at døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, at tilgive syndere i Jesu navn – og ikke mindst at fejre eukaristien sammen med menigheden.

Ved præstevielsen (ordinationen) virker Helligånden den nåde i præsten, at han ligedannes med Kristus som præst, lærer og hyrde. Uden dette kan intet menneske udfylde præstetjenesten. Intet menneske kan tage dette af sig selv, men må være kaldet og ordineret.

”Sognepræsten fra Ars” sagde således om det at være præst: ”Det er præsten, der fortsætter forløsningsværket på jorden.” og ”Hvis man rigtig forstod, hvad præsten på jorden er, ville man dø – ikke af skræk, men af kærlighed.” og endelig ”Præstedømmet er Jesu hjertes kærlighed."

Hvordan er det muligt, at Gud har sendt mig

til at være en af hans præster?

Jeg som er så lille et instrument

i hans velbesatte orkester.

 

Splittet og lunkent er mit unge sind,

vildsom og skummel er vejen.

Og den brændende busk jeg så,

gør mig blot sky og forlegen.

 

Jeg, som sidder bortgemt og stum

og aldrig ser sommerens blomster,

fik lov at stå i et helligt rum

og vidne blandt Herrens fromme.

 

Fader, så stærk er din herligheds sol,

som flyder i grænseløse strømme,

at du kan få selv en sprukken fiol

til at skælve af spillemandsdrømme.

                                       Nils Bolander

 

Jeg ville være en simpel rørfløjte,

som blæser Guds melodi.

Jeg ville være et svumlmende sejl

men Åndens stormvejr i,

en navnløs røst, som nøder og råber,

er rungende råb.

Hvem jeg er, spiller ingen rolle,

ej heller hvor jeg kommer fra,

blot mit enkle, mit fattige liv

kunne prædike Guds godhed.

                                                Nils Bolander