De syges salvelse

 

Sct. Mariæ Kirke
Kastetvej 1
9000 Aalborg
tlf. 9879 6347
www.katolsk-nord.dk

Sct. Mariæ Kirke
 

 

Ingen af os lever for sig selv,

og ingen dør for sig selv;

for når vi lever, lever vi for Herren,

og når vi dør, dør vi for Herren.

Hvad enten vi altså lever eller dør,

tilhører vi Herren.

 

                                   Romerbrevet 14

  

  Alle, der på grund af sygdom eller alderdom, begynder at være i fare for at dø, kan modtage sakramentet.

  Man kan modtage sakramentet flere gange.

  Sakramentet er en bøn om guds helbredende kraft til legeme og sjæl for den syge.

  De syges salvelse” sker ofte i tæt sammenhæng med skriftemål og eukaristi. Men er man så syg, at dette ikke er muligt, så bevirker salvelsen også syndsforladelse.

  Sakramentet fejres enten i Kirken, i hjemmet eller på hospitalet, og foregår ved, at præsten beder for og med den syge og salver ham eller hende på panden og hænderne med indviet olie.

  Ønsker du eller dine pårørende at fejre sakramentet, henvender du dig til en af Kirkens præster.

Hvis et menneske bliver alvorligt syg, mærker det for alvor sin begrænsning og afmagt, og alvorlig sygdom har også altid et glimt af døden i sig.

Gud ønsker at være nær hos mennesker i situationer som dette, og det tydeliggøres bl.a. gennem ”De syges salvelse”.

Jesus havde et særligt blik for syge. De flokkedes om ham og han helbredte mange. Gud kan stadig helbrede mennesker, når han vil, men vi kan ofte finde os selv stående med spørgsmålet: Hvorfor helbreder han ikke mig eller den jeg holder af? Kun Gud kender svaret.

Men uanset om Gud helbreder eller ej, så er han mennesket uendeligt nær. Det viser sakramentet.

Allerede i den tidligste kirke, salvede man mennesker, der var syge. Vi kan læse om det i Jakobsbrevet: ”Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham.” (Jak 5,14).

Ethvert sakramente indeholder en særlig gave fra Gud til mennesket. ”De syges salvelse” rækker også den syge de gaver, man har behov for i en sådan situation.

For det første er det en særlig gave fra Helligånden. Mennesket erfarer det som trøst og fred, som styrker mennesket og dets tro og tillid til Gud.

For det andet forenes mennesket gennem dette sakramente med Kristi lidelse, og mennesket ved, at det ikke er alene og at lidelsen har mening og betydning i sammenhæng med Kristi frelsesgerning.

For det tredje kan mennesket gennem sakramentet få en enestående mulighed for at forberede sig på døden og det evige liv. At forlige sig med tanken og finde fred med sig selv, sine medmennesker og Gud

Disse bøger kan måske hjælpe jer med at opdrage jeres barn i den kristne tro.

Bøgerne er udgivet af Pastoral-centret.
 

Denne bog kan måske være en hjælp i svære livssituationer:

En bog om overgivelse

”Mit liv i dine hænder”
Af Wilfrid Stinissen
112 sider, indbundet kr. 128

Den kristne tros modsvar til resignationen er overgivelse. Den fødes ud af tilliden: Der er en Gud, der omslutter alt, også det tilsyneladende meningsløse, med sin kærlige omsorg.

Wilfrid Stinissen viser i denne bog, at ingen når frem til en fuldstændig overgivelse engang for alle. Overgivelsen er en proces: Første skridt er, at vi accepterer de omstændigheder, livet byder os, og tager imod dem som Guds vilje, næste skridt er, at vi engagerer os i at medvirke til, at Guds vilje fuldbyrdes, og det tredje skridt på overgivelsens vej er, at Gud får lov til at handle i os og gennem os.

At overgive sig til kærligheden

Af David G. Benner
112 sider, indbundet kr. 128

”Forestil dig, at Gud tænker på dig. Hvad tror du, Gud føler, når du er i hans tanke?
Når jeg stiller folk det spørgsmål, er der forbavsende mange, som siger, at det første de tror, Gud føler, er skuffelse. Andre tror, at Gud føler vrede...
Jeg tror, de tager fejl. Sandheden er, at når Gud tænker på dig, så vælder kærligheden frem i hans hjerte, og der kommer et smil på hans læber.”

Begge bøger er udgivet af Boedal, se www.boedal.dk