Begravelse

Sct. Mariæ Kirke
Kastetvej 1
9000 Aalborg
tlf. 9879 6347
www.katolsk-nord.dk

Sct. Mariæ Kirke

 

Der er en vej,

som vi ikke går alene,

om end den fører

os til et ukendt land;

for Kristus venter

på os ved dødens grænse,

og han er livet,

vi får bag tidens rand.

 

              Lovsang nr. 590 v. 4

  

   Dødsfald skal anmeldes til Folkekirkens kordegnekontor i afdødes bopælssogn

   Praktiske forhold ordnes bedst gennem en bedemand.

   Normalt skal man have en vis tilknytning til sognet for at kunne blive begravet herfra.

   Begravelsestidspunkt og praktiske ting aftales med sognepræsten

 

Det gør ondt at miste. Døden er smertefuld.  Døden er afslutningen på et liv – det jordiske liv.

Vi ved, at ethvert menneske af natur er dødeligt, men Gud havde oprindelig bestemt, at det ikke skulle dø. Døden er imod Guds plan.

Gud satte sin Søns liv ind på at sætte sin plan igennem. Jesus Kristus blev menneske og levede et menneskeliv med den død, der hører til, for at vi kan leve.

Jesu Kristi opstandelse er ethvert menneskes håb om opstandelse. Jesu Kristi opstandelsesliv er ethvert menneskes håb om opstandelsesliv.

Døden blev forvandlet af Kristus. Han har forvandlet dødens forbandelse til velsignelse.

 

I Kirkens liturgi siges der: ”Thi for dine troende, Herre, forandres livet kun, det berøves dem ikke; og når denne vor jordiske bolig nedbrydes, står der et evigt hjem beredt til os i Himlen.”

Det er trøsterige ord.

Det er ikke ord, der fjerner vores smerte og sorg over døden, men det er ord, der giver mening midt i det, der kan synes meningsløst: at et menneske er borte og der er gået hul på livet og et fysisk fællesskab er brudt.

 

”Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere, nu og i vor dødstime”, sådan beder vi i fortrøstning om, at vor himmelske moder har blik for os – når vi lever, søger, dør. Men vi beder os i tillid til, at Gud er os nær. At han deler vor sorg med os, - ja, at vor sorg lige så fuldt ud er hans.

 

”Kom hid til mig, alle I, der er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile”, siger Jesus – også sorgens træthed og byrde er indbefattet af det.

 

 

1. Nu har du taget fra os

hvad du engang har givet.

Nu favner døden den, der

for os var selve livet.

Og intet bliver mere

helt, som det var herefter,

for sorgen river i os

med kærlighedens kræfter.

3. Du griber os i mørket

og blidt mod lyset vender.

For selv om vi er adskilt,

er vi i dine hænder.

Og du var selv i mørket

den dag, da Kristus døde,

du rejser ham til livet

i påskens morgenrøde.

5. Så lad kun sorgen synge,

få luft for al sin klage,

og lad kun savnet tynge,

din godhed bliver tilbage.

Du gir os nye kræfter.

Du knytter nye tråde.

Og hvad så sker herefter

må komme af din nåde.

2. Nu er vi fyldt af savnet

og gruer for i morgen.

Men, Gud, du kommer til os

og trøster os i sorgen.

Vel er vi alle ramt af

den gådefulde stilhed,

men du er også nær med

din nådefulde mildhed.

4. Se, døden er forandret.

Nu kan den ikke vinde!

Da Kristus tog den på sig,

blev den en slagen fjende.

Og derfor kan vi håbe,

at også vi får givet

at gå i morgensolen

og glæde os ved livet.